tilbage

Gå mørket i møde

8. november klokken 18:30 – 20:00

Mørket der svøber sig om os, når vi træder igennem vinterens port, er et ældgammelt ur-mørke. Det synger til vores sjæl, at det er tid til at gå langsomt. At det er tid til at hvile, lade op og restituere. Tid til at næres og styrkes. Men det fortæller også om skaberkraften, for mørket er myternes land. Mørke er det frugtbare ophav til livets begyndelse. Mørke er potentiale. Og en fantastisk og nødvendig del af livets kredsløb.

Når vi kommer til årets mørke måneder, er vi i den industrialiserede verden vant til blot at tænde mere lys og fortsætte i samme tempo som før. Unaturligt og stridsomt for vores kroppe. Træder vi i stedet ud af lyskredsen og lytter til naturens visdom; ser træerne slippe deres blade og samle deres kraft i rødderne. Så bliver vi mere opmærkesomme på naturens eget væsen; den oprindelige kraft, og så fortæller solens lys og nattens mørke selv om behovet for at drosle ned. Om behovet for ro og for at styrke hver eneste lille celle i vores krop.

Maria Lisette Jacobsen fra Hyldemors Have vil denne aften fortælle om vintermørket og hvordan vi kan møde det som en ven og vejleder og vi ser på, hvordan vi ved at følge naturens gang, kan blive “genindsat” i det store kredsløb og skabe mere harmoni i vores levede liv.
Maria Lisette Jacobsen (f. 1980) er uddannet arkæolog og kvinden bag Hyldemors Have. Hun har igennem mange år arbejdet med vestligorienteret shamanisme og underviser i dag i shamanisme, urtekundskab og spirituelt naturarbejde.

www.hyldemorshave.dk

Pris kr 130,- incl kaffe/te, betales i døren. Tilmelding på mail

kultur@grolejre.dk

tilbage